Anton


Op/up
Anton's Stamtavle

 

 

© webmaster Charlotte Plander

 

Rouge Anton de Maison de Hollande

*16.04-2000 - ?16.11-2001

Anton hentede jeg i Holland i juni 2000. Stolt som en pave kom jeg hjem med min første Bordeaux

       

Han blev desværre ikke særlig gammel - for jeg mistede ham den dag han blev 19 måneder gammel, af en mavedrejning....

Denne mail sendte jeg ud, da jeg mistede ham....

Anton er død idag kl. ca. 4.55 af en mavevending.
 
Han spiste sin aftensmad igår kl. ca. 18 - og kastede den op igen ca. en halv times tid efter, men havde det tilsyneladende fint. Han legede og gnavede kødben og da jeg se skulle se et tv-program kl. 20 lå han på ryggen ved mine fødder og fik masseret maven, som han så ofte har gjort.
Jeg kunne godt se at han havde lidt ondt i maven, så jeg gik en lang tur med ham, fordi dyrlægen for et par måneder siden havde fortalt mig, at store hunde med ondt i maven skulle behandles som heste med kolik, hvilket vil sige at de skulle holdes i bevægelse. Han nød også gåturen og fik snuset en masse, og da vi kom hjem gik han ned i haven. Ca. 10 min. efter kunne jeg høre ham pive - nu gjorde maven rigtig ondt. Jeg fik ham op at gå og ud på gaden og gik også lidt væk hjemmefra, men han blev ved med at lægge sig, så jeg gik hjem og ringede til dyrlægevagten - som godt ville have jeg kom med ham med det samme.
D.v.s. vi skulle helt til Nakskov - en køretur på ca. 25-30 min. og da vi kom derud var hans mave voldsomt opspilet. Dyrlægen sagde, at hun - ud fra hvordan jeg havde beskrevet hans tilstand - troede at det var en mavedrejning, men nu når hun så ham og lyttede til ham, kom hun i tvivl, for han så forbløffende frisk ud, af en hund med en mavedrejning, så det kunne også være et fremmedlegeme. Hun ringede efter assistance i form af en sød klinikass. og så fik ham røntgenfotograferet - og det var ikke et fremmedlegeme, så de besluttede at de ville skylle hans mave igennem.
Sikke en omgang, men han tog det i stiv pote og lod de to meget søde damer hjælpe ham - han virkede som om, at han vidste at de ville ham det godt, så de næsten 2 timer det hele stod på, klarede han uden nogen form for beroligende midler eller bedøvelse, men fik dog tilført væske via drop - og han arbejde med hele tiden. Da de var helt sikre på at der ikke var flere foderrester i hans mave, fik han et bur at ligge i og noget smertestillende. Jeg blev sendt hjem kl. 01,30 med besked om at tilstand var meget, meget kritisk, og at jeg skulle ringe igen den kommende morgen. Jeg ringede til en god veninde, som havde besøg af en fælles ven, som straks lagde ører og skuldre til - jeg skylder Jer stor tak for jeres støtte, Anders og Tina !
 
Kl. ca 4 gik jeg hjem for at prøve at få sovet lidt inden jeg skulle på job, og faldt i søvn kl. ca. 4.45 - og kl. 4.55 ringede dyrlægen så og fortalte at Anton altså ikke havde klaret det.
 
Han blev født i Holland d. 16/4-2000 og døde idag præcis 19 måneder gammel.