|
© webmaster Charlotte Plander
| |
Erfaringer.
Jeg har ingen erfaringer med hårsækmider - men ved at racen er disponeret
for parasitten, derfor har jeg valgt at medtage den her.
Demodex canis.
Kilde: Hundens sygdomme, Birgitta Wikström
Demodex Canis, menes at forekomme hos de fleste hunde, men de
giver kun symptomer hos et mindre antal. Årsagen til at sygdommen demodicose
bryder ud hos visse dyr, menes at være en lokal eller generel
immuninkompetence, altså et nedsat immunforsvar. Demodicose forekommer først
og fremmest hos unge hunde (fra de er ca. 6 mdr. gamle), men ses også hos gamle
dyr, og da gerne lokalt, f.eks. på poterne. Hos unge dyr ses demodicose som
hårløse, gråligt pigmenterede, let kløende hudforandringer, oftest i
ansigtet omkring øjne og snude samt på forbenenes for og inderside. Unge
individer kan også have generelle hudangreb, som er vanskelige at behandle,
ikke mindst fordi der oftest foreligger sekundære hudinfektioner. Demodicose
kan sandsynligvis fremprovokeres af en høj egenproduktion af kortisioner i
binyrerne eller gennem behandling med kortisonpræperater. Dette forhold gælder
også ved infektion med ræveskab. Demodexangreb behandles i dag med udvortes præparater,
der indeholder Phaxim. Dette middel er meget effektivt ved lokale angreb.
Demodicose.
Kilde: www.netdyredoktor.dk
Hvad
er demodicose hos hunde?
Demodicose er en betændelse i hårsækkene fremkaldt af hårsækmider. Hårsækmiden
er en lille cigarformet mide, der lever i huden. Den er almindeligt forekommende
hos sunde og raske hunde. Miden bosætter sig i hårsækkene allerede i
hvalpealderen, hvor den tætte kontakt mellem tæve og hvalp letter overførslen
af smitten. Miderne lever af afstødte hudceller, talg og lignende.
Hvad
er symptomerne på demodicose?
Sygdommen har to former, en lokal og en generaliseret:
-
Ved den lokale form er der oftest læsioner i ansigtet
og/eller på forbenene. Betændelsen medfører, at hunden taber hår, så
der fremkommer hårløse partier. Der kan være kløe og skældannelse.
-
Ved den generaliserede form er store dele af kroppen
angrebet. Den generaliserede form viser sig oftest ved store sammenhængende
områder med voldsommere forandringer.
Der kommer ofte en bakterieinfektion oveni, som kan medføre, at huden
bliver fortykket. Det kan væske fra de ramte områder, så der dannes
skorper, og af og til ser man små byldedannelser i huden.
Hvordan
kan din dyrlæge stille diagnosen demodicose?
For at stille diagnosen demodicose er det nødvendigt, at dyrlægen påviser
et relativt stort antal hårsækmider. Det gøres ved, at dyrlægen foretager et
hudskrab, som undersøges i et mikroskop. Skrabet foretages
med en skalpel eller en skarp ske, og hunden er enten lokalbedøvet eller under
fuld narkose. Undertiden kan det være relevant at supplere hudskrabet med en vævsprøve
(biopsi) fra huden, som undersøges af en patolog.
Hvordan
behandles demodicose?Den lokale form af demodicose kan forsvinde af
sig selv i løbet af 6-8 uger, men det kan være nødvendigt at behandle hunden
mod samtidig bakterieinfektion med antibiotika, ligesom hyppig vask med en hårsæksrensende
shampo, f.eks. Vetriderm® BP-shampoo, kan afkorte forløbet.
Den generaliserede form af demodicose er en alvorlig
sygdom, der ofte kræver intens behandling. Der findes ingen medicin, som er
godkendt til behandling af demodicose hos hunde i Danmark. Derfor må dyrlægen
i samråd med ejeren ofte benytte lægemidler, som erfaringen viser har effekt,
men som altså ikke er godkendt til behandlingen. Det er som regel nødvendigt
at behandle i mere end 2-3 måneder, før der ikke længere kan findes hårsækmider
i nye hudskrab.
Hvorfor
får hunde demodicose?
Hvorfor visse hunde får
problemer, og andre ikke gør, er endnu ikke klarlagt i alle detaljer, men man
ved, at en nedsat funktion af immunforsvaret spiller en væsentlig rolle. Det er
oftest unge hunde, der udvikler demodicose. Når der ses problemer hos voksne
hunde, skyldes det i regelen, at en anden lidelse svækker hunden.
Hvilke
racer er særligt udsatte for at få demodicose?
Demodicose ses hos mange racer,
men især shar pei, west highland white terrier og engelsk bulldog er
disponerede for sygdommen.
|