Etiske regler


Op/up

 

 

© webmaster Charlotte Plander

 

Dansk Dogger Klubs

  1. Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl, samt om hunden er racetypisk.
  2. Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt, samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
  3. En tæve må tidligst parres i 3. løbetid og må max. opfostre 5 kuld i sin levetid. Sidste kuld, skal være født inden tæven fylder 7 år.
  4. Efter 2 kuld skal tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
  5. Parringskombinationer, der har givet arvelige eller alvorlige defekter, må ikke gentages.
  6. Parring mellem individer nærmere beslægtet end fætter-kusine skal undgås.
  7. Matadoravl, hvor enkelte hunde dominerer avlen inden for racen, bør undgås.
  8. Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, er det opdrætterens pligt at sikre hvalpene en fysisk og psykisk god opvækst, herunder god prægning. Opdrætteren skal oplyse hvalpekøberne om forældredyrene og racens egenskaber og behov. Om HD og AA status, samt om eventuelle udstillingsresultater.
  9. Skriftlig købekontrakt skal udfyldes og underskrives af alle parter.
  10. Opdrættere og hvalpekøbere bør løbende have dialog om hvalpenes udvikling, så evt. avlskorrektioner kan foretages.
  11. Avlsforbud på hunde med HD status D og E.
  12. Hunde med status C BØR parres med hunde med A eller B, men kan – til og med 2004 – parres med anden C. Fra 1. januar 2005 må C hunde kun parres med A eller B hunde.
  13. AA status skal være kendt.

 

Dansk Kennel Klubs etiske regler for opdræt:

  1. Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om alvsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
  2. Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
  3. En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
  4. En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
  5. Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
  6. Parring mellem individer nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
  7. Matadoravl, hvor enkelte hunde dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
  8. Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
  9. Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
  10. Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.