OCD

© webmaster Charlotte Plander

Osteochondrose

Kilde: www.netdyredoktor.dk

Hvad er osteochondrose hos hunde?

Osteochondrose er en vækstforstyrrelse, der kan opstå under den del af unghundens knogledannelse,  som kaldes forbeningsprocessen. Hvis sygdommen ikke bliver opdaget og forebygget i tide, kan den udvikle sig til slidgigt og medføre invaliditet. Sygdommen rammer især mellemstore og store racer og ses hyppigst i skulder-, albue-, knæ- og haseled, men kan forekomme overalt i kroppens knogler.

Osteochondrose er desuden forstadiet til sygdommen osteochondritis dissicans (OCD), hvor ledbrusken bliver ødelagt, og der evt. dannes ledmus.

Hvad er symptomerne på osteochondrose?

Symptomerne på osteochondrose viser sig som regel meget tidligt i hundens udvikling, dvs. allerede i 4 - 5 måneders alderen. Hundens bevægelser bliver stive med korte skridt, især efter hvile eller kraftig motion. Du kan opleve, at den kun modvilligt vil udføre kommandoer som at rejse eller lægge sig, eller at den nødigt vil springe ind i en bil. Det kan være svært at se, at hunden er halt, fordi haltheden ofte er dobbeltsidig og f.eks. sidder i begge albueled. Den kommer da først rigtig til syne, når der er slidgigt i leddene.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen osteochondrose?

Dyrlægen vil undersøge leddene på hunden ved at bøje, strække og vride dem på bestemte måder. Dine oplysninger om, hvornår og hvordan symptomerne er opstået, og hvor længe de har stået på, er vigtige for dyrlægen. Oplysninger om fodring og motion er også betydningsfulde.

For at stille den endelige diagnose bliver din hund røntgenfotograferet under narkose. Røntgenbilledet gør det også nemmere for dyrlægen at vurdere, om hunden skal behandles medicinsk, eller om den skal opereres.

Hvordan behandles osteochondrose?

Behandlingen afhænger af, hvilket resultat dyrlægen kommer frem til i sin undersøgelse af hunden. Hvis der ikke er så store skader, så ledbrusken er ødelagt, vil en smertestillende behandling blive sat i gang. Samtidig skal hunden have ro i en længere periode og kun luftes kort tid i snor. Der skal ske en ændring af fodringen, så hundens vækst foregår mere langsomt, samtidig med at foderet stadig indeholder de nødvendige vitaminer og mineraler.
 
Hvis der er sket skader på ledbrusken, er det ofte nødvendigt med operation. Det kan være nødvendigt også at operere på det modsatte ben, fordi lidelsen tit er dobbeltsidig. 

Hvorfor får hunde osteochondrose?

Der er forskellige opfattelser af, hvad der udløser sygdommen, men det er sikkert, at foder med højt energi-, protein-, og calciumindhold giver forstyrrelser i knogledannelsen. Fodring og dårlige motionsvaner har stor indflydelse på, om sygdommen kommer til udbrud. Hanhunden, der generelt vokser hurtigere end tæven, bliver angrebet dobbelt så hyppigt, og overfodring, der fremmer væksten, er en vigtig brik i spillet.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få osteochondrose?

Der er en høj grad af arvelighed hos  hurtigvoksende racer som f. eks. grand danois, berner sennen, new foundlænder, sankt bernhard, labrador og golden retriever.
 
Hanhunde har en øget risiko for at udvikle sygdommen.

Anden viden om osteochondrose:

Når du køber en hvalp, er det en god idé at gå til dyrlægen for at få råd og vejledning om, hvordan hunden kommer godt igennem den vigtige periode, som dens opvækst er. Dyrlægen kan bl.a. fortælle dig, hvordan du fodrer og motionerer hunden rigtigt. Motion er godt til udvikling af stærke led og knogler hos unghunden, men den skal ikke overdrives, og den skal helst ske på hundens præmisser. Ellers opstår der let belastningsskader på ledbrusken, som kan starte osteochondrosen.

For at forbedre avlsmaterialet har Dansk Kennelklub indført en obligatorisk røntgenundersøgelse af de mest udsatte racer for at undersøge, om hunden har albuedysplasi (albuen ud af led). Baggrunden er, at albuedysplasi, der er en af osteochodrose-formerne, har en meget høj grad af arvelighed.